---
title: "Strand og Havn"
date: "2026-04-22"
created: "2026-02-25"
---

[Hjem](https://oplev.horsholm.dk/)

                    [Natur & Friluftsliv](https://oplev.horsholm.dk/natur-friluftsliv)

                [Strand og Havn](https://oplev.horsholm.dk/natur-friluftsliv/strand-og-havn)

# Strand og Havn

I Hørsholm Kommune kan du både finde et livligt havnemiljø og skønne børnevenlige strande.

## Læs mere om badesteder

###

                                    Rungsted Havn og Rungsted Badestrand

Havnen summer af liv, og havnelivet, hyggelige butikker og restauranter på promenaden tiltrækker hvert år mere end 1,5 millioner personer. Du kan slå dig ned og nyde solen, spise lidt god mad, en is eller få en kop kaffe. Du finder også aktiviteter for både børn og voksne. Der er legeplads, og strand til store og små.

Rungsted Badestrand ligger syd for Rungsted Havn. Her er altid 2 mindre badebroer og i sommersæsonen sættes der en ekstra op, samt en bred handicapvenlig badetrappe. Ud for badebroen er der 3 handicapparkeringspladser med adgang til niveaufrit strandfortov til badebroen og badetrappen. I sommersæsonen forankres en badeponton et stykke længere ude på dybere vand. Toiletter, herunder handicaptoilet, findes i den vestlige del af stranden ved kajakklubben.

[Om havnen | Rungsted Havn](https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Frungsted-havn.dk%2Fom-havnen%2F&amp;data=05%7C02%7Ckwo%40horsholm.dk%7C37ab57c5b17b43a8c85408de89a1a91e%7Cedc62000057847839b453b13ae9f3c3f%7C0%7C0%7C639099524585839197%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=fkA7BYNeJm8MrPFC8O0c7l6YkMTCa%2BB%2BVYWh%2FTWxSuE%3D&amp;reserved=0)

###

                                    Lille Strandgrund

Lille Strandgrund ligger ud for Rungsted Strandvej 169B. Alle er velkomne på arealet, hvor der opsættes en badebro i sommerhalvåret. Steder byder også på bord- og bænkesæt. Der er altså rig mulighed for picnic og for at nyde udsigten over vandet. Vandet er lavt og meget børnevenligt. Vær opmærksom på, at parkeringsforholdene for biler er dårlige, så vi opfordrer til, at man kommer på cykel.

###

                                    Mikkelborg Strandeng

Mikkelborg Strandeng ligger ud for Kokkedal Skov. Alle er velkomne på stranden, hvor der opsættes badebro i sommerhalvåret. Vær opmærksom på, at der ikke kan parkeres biler ved stranden. Vi henviser til parkeringspladser nord og syd for stranden. Vandet er lavt, og derfor er badestedet meget børnevenligt. Der er let adgang her fra til Kokkedal Skovs mange muligheder for naturoplevelser.

###

                                    Mikkelborg Strandpark og området lige syd for Mikkelborg

Der er adgang for offentligheden mange steder omkring Mikkelborg. Der er P-pladser og skilte fra skov- og Naturstyrelsen som anviser hvor du må opholde dig. Badning sker fra badebro ved Mikkelborg Strandpark og fra strand i området syd for Mikkelborg.

Du kan altid tjekke badevandet ved at gå ind på [Badevandsudsigten](http://badevand.dk/)

Hørsholm Kommune udtager løbende prøver af badevandet i badesæsonen.

###

                                    Regler for offentlig færdsel langs kysten

#### Hvad siger Naturbeskyttelsesloven om reglerne for offentlig færdsel langs kysten?

En stor del af arealerne langs kysten i Hørsholm Kommune er privatejede. Det er altid tilladt at færdes til fods langs kysten - også ved private arealer. Ophold og badning er tilladt langs kysten, hvis der er over 50 meter til beboelsesbygninger, og hvis der ikke er gamle haver (fra før 1916), erhvervsvirksomhed eller forsvarsanlæg ved stranden.

Du skal vise hensyn, og du skal overholde disse regler

- Støjende adfærd, ghettoblastere, musikinstrumenter og lignende er ikke tilladt.
- Hvis du har hund med, skal hunden være i snor i perioden fra den 1. april til den 30. september. Dette gælder dog ikke grundejeres hunde.
- Du må ikke sætte telt op på stranden.
- Du må kortvarigt have en båd uden motor liggende på strandbredden; men du må ikke trække en motoriseret båd op på stranden.

Adgang sker på eget ansvar.

#### Grundejerens rettigheder

Grundejeren må ikke hindre eller vanskeliggøre adgangen til stranden, men må gerne sætte skilte op med konkrete anvisninger og ordensregler.
